Velkommen til hytter på Bjørnø - I den gamle æbleplantage

En lille familie-naturcamp, ejet af Evald Pedersen - en ægte Bjørnø-bo, som er født på og har levet hele sit liv på Bjørnø.

Kom oplev en ferie på smukke Bjørnø. Bjørnø er beliggende i det sydfynske øhav og du kommer til øen med færgen fra Faaborg - overfartstiden er blot 17 minutter. 

I den gamle smukke æbleplantage med udsigt over havet, er der mulighed for overnatning i feriehytter på primitiv plads, som er meget børne- og dyrevenlig. Der kører ikke biler på øen, men der er parkeringspladser på havnen i Faaborg. - Og Hytter på Bjørnø ligger blot 150 meter fra færgen.

Pladsen ligger nær stranden, og tilhører en smuk lille gård. Fredeligt ligger den - stilheden brydes kun af fuglenes sang. På pladsen finder du et primitivt køkken, bålplads med brænde, vand, el, og et tør-toilet et par meter derfra. Der er bademulighed på gården.

Alle er velkomne - og du kan tage din hund og kat med på besøget.